daen de it

Med en vulkan som nabo,- at acceptere det som er

Vesuv set fra Napoli​

Hvordan får jeg et bedre liv? Det kræver et skift i din opmærksomhed, og at du forlader dit gamle liv for at opnå noget bedre. Alle har muligheden for at leve et modigt og passioneret liv, det er om du vælger at gøre det som vil være afgørende. Tænk ikke over hvad du har at miste, men i stedet på hvad du får når du har forladt dit nuværende liv.

Jeg har altid søgt ud i naturen, og har brug for dagligt at komme ud i grønne omgivelser, da det er her jeg får energi, ro og livsglæde. Da jeg for to år siden, for første gang besøgte Vesuv, var det en oplevelse jeg havde glædet mig til i rigtig lang tid. Jeg har altid været fascineret af den ukontrollerede kraft, som naturen har. Da jeg var barn, elskede jeg når det begyndte at tordne, og på samme tid var jeg helt skrækslagen. Jeg voksede op på en gård, og tanken om at lynet kunne slå ned og sætte stalden i brand, og vi måtte redde dyrene ud, gav mig mange bekymringer. Jordskælv, vulkanudbrud, tsunamier, tornados med videre, var fænomener, jeg syntes var fascinerende og var meget interesseret i. Og så vakte det en interesse for hvordan den menneskelige natur håndterer tsunamier (for nu at blive i metaforen) af tanker og følelser.

Da vi var på ferie i Khao Lak i Thailand, det var 9 år efter tsunamikatastrofen, blev jeg virkelig overrasket over hvor meget katastrofen kørte i baghovedet under hele ferien. Det var simpelthen ikke til at forstå, at de smukke omgivelser og skønne varme havvand, pludselig kunne ændre sig til et altødelæggende monster. Min egen angst for at miste og håndtere tab, blev i den grad aktiveret. At finde mening i ubehagelig ting vi oplever, er et fænomen som mennesker altid har været optaget af.

Mennesker har altid forsøgt at kontrollere deres omgivelser og deres sind. Men på samme måde, som tanker pludselig dukker op uden vi har bedt om det, kan vi heller ikke kontrollere naturens kraft. kontrasten mellem godt og ondt bliver manifesteret, hvilket måske er meget godt. Hvad godt er der ved et vulkansk udbrud? Og hvad godt er der ved at have negative tanker? Det er simpelt, vi sætter ikke pris på de gode ting i livet, når vi ikke har nogle erfaring med de dårlige ting.

Og paradoksalt nok er det nogle gange gode ting opstår på grund af den dårlige ting, der er sket. Jorden her i området er meget frugtbar netop på grund af vulkanudbrud. Så ud af ødelæggelserne vokser nyt liv med forøget kraft. Men hvad kan vi så gøre, for ikke at blive helt opslugt af negative tanker? Vi kan acceptere at det er et vilkår, ligesom naboerne til Vesuv må acceptere den uvished det er, ikke at vide om vulkanen går i udbrud om kort tid eller om 100 år. Vi bliver opmærksomme på, at vi er en del af naturen, og at naturen er en del af os. Naturen og livet er en god underviser og ven, alting er i konstant forandring, hvilket vi må erkende.

Person som døde i Pompei under Vesuvs udbrud i år 79

Pompei idag

Når vi accepterer nogle vilkår vi ikke kan ændre, så får vi faktisk en slags kontrol, vi kan nemlig kontrollere hvordan vi vil forholde os og reagerer på det der er. Accept og overgivelse til det faktum, at du er ude af kontrol, kan faktisk være frigørende og gøre dig opmærksom på, at du kan vælge og styre måden du reagerer på. Vi må ofte igennem en rejse, hvor vi må gå igennem mørket for at komme ud i lyset. Nogle gange kræver personlig udvikling, at man går igennem smerte for at opdage at der er en frugtbar oase forude.

De ting som vi har med i bagagen, og som gør ondt, vil vi helst ikke pakke ud. De ligger godt gemt af vejen, og vi prøver at fylde mere oven i, så vi ikke behøver at forholde os til det. Men ligesom vi begynder at føle mere taknemlighed i livet ved at rette vores opmærksomhed hen på det som vi rent faktisk har at være taknemlige for, lige så meget har de følelser og oplevelser som vi helst vil glemme også brug for at blive givet opmærksomhed.

Her er det bare så vigtigt, at det bliver den rette slags opmærksomhed, ellers er der risiko for at de vokser og man føler sig som et offer. Så hvad er det for en opmærksomhed, der her er gavnligt? Første skridt er at acceptere at de er der, at de er en del af dig, og derefter bevidst at vælge hvordan du forholder dig til dem. At placere skyld er ikke en god strategi. Hvis du derimod forholder dig til det som en vigtig læring, hvor du omfavner alt det som er dig, både godt og skidt med en medfølende indstilling til dig selv, er du på rette vej.

Det er her vigtigt at huske, at forsvarsmekanismer hurtigt kan dukke op, så det er afgørende at du forholder dig åbent og undersøgende. At konfrontere dig selv med dine følelsesmæssige sår, betyder at du først og fremmest ærer dig selv. Det styrker dig ved at invitere dig til at blive mere sensitiv over for dit følelsesliv. Så du oplever, at lige meget hvad der opstår, så har du tillid til at du vil håndtere det. Og husk alle oplever smertefulde ting i livet og alle bærer på smertefulde følelser. Det er hvordan du transformere smerten, der har betydning for at du udvikler et dybere venskab med dig selv og som leder dig til indre frihed.

“Hvad sker der når mennesker åbner deres hjerte? De får det bedre.”-

Haruki Murakami

Du accepterer livsbegivenheder ved tålmodigt at lade oplevelsen blive bearbejdet. Det øjeblik du modsætter dig at mærke smerten vil smerten blive ved med at skubbe sig på, med stor kraft, indtil du overgiver dig. Accept er ikke det samme som at billige det som sker, det er en måde at komme videre på.

Når du fortryder ting, er det fordi du gør ting som ikke er i overensstemmelse med dine grundværdier og dybeste motivation, som kommer af det som du grundlæggende oplever som meningsfuld. At være tilstede her og nu, og have din opmærksomhed rettet mod det nuværende øjeblik, giver dig mulighed for at genskabe kontakten med hvad der er vigtigt nu. Når du hele tiden er optaget af tanker fra fortiden eller positive forventningerne til fremtiden, er du aldrig helt tilstede i dit liv. Selv om du har positive forventninger til fremtiden kan du alligevel føle fortrydelse, fordi fortiden ikke matcher det mentale billede du forventer. At leve i nuet, giver en dybere glæde, fordi du mister forbindelsen til fortiden og fremtiden.

Selvaccept og medfølelse er vejen til et godt liv. Faktisk mere vigtigt end et stort selvværd. Det er skønt at hjælpe og vise medfølelse for andre. Men husker du at behandle dig selv på samme måde? Er du stolt af dig selv? Har du et godt selvværd? Er du opmærksom på den indre kritiker, der fortæller dig noget andet? Medfølelse med dig selv, betyder ikke at du skal have ondt af dig selv, og det er heller ikke et tegn på svaghed. Det indbefatter at du er din egen bedste ven og soul mate, i stedet for kritiker. 

Udsigten fra Vesuv

Jeg bor nu med vulkanen Vesuv som nabo, og den minder mig hver dag om:

Værdsætte livet, med alle dens op og nedturen, for pludselig en dag er livet slut. Accepterer at vi ikke kan kontrollere altid og at tryghed kommer indefra.

Hvem vi er som person er formet af den historie vi har med os, og påvirker de valg vi træffer. Bevidstheden omkring hvordan du forholder dig til din fortid er vigtig med hensyn til din selvopfattelse, og det liv du lever lige nu samt troen på at du kan skabe det liv du ønsker fremadrettet.

Vi har glemt hvor vi kom fra og hvad et naturligt liv er. Naturen er vores naturlige habitat. Vi kan ikke fuldstændigt fjerne den fra vores liv uden at vi mister en del af os selv. Vi har brug for af og til at komme tilbage til naturen.

Mange lever ikke det liv de gerne vil, på grund af de lever et meget unaturligt liv med fokus rettet udadtil mod materiel succes, hvor det at rette opmærksomheden mod de behov der reelt er, trænges i baggrunden. At leve et mere enkelt liv, og især leve tættere på naturen, kan hjælpe dig med at genfinde dig selv.

Være i stilhed og give hjernen en pause, hvor du bare er. Kan ikke anbefales ofte nok. At side på toppen af en vulkan, og kigge ud over landskabet, gør også at problemer bliver set mere udefra, og ved at se anderledes på tingene er det også nogle gange her at løsningerne kommer. Du kan ikke finde en løsning med det samme mindset som skabte problemet.