daen de it

​Transport

​At rejse med fly mellem Danmark og Napoli (Capodichino)

Når vi skal til Danmark med fly, har vi indtil videre brugt SAS, Lufthansa og Ryanair. Ryanair er det eneste selskab der flyver direkte fra København til Napoli. Alle andrer flyselskaber, herunder SAS og Lufthansa har en mellemlanding, hvilket jo gør flyvetiden længere da man skal bruge tid på at “borde” igen. Men vi bruger netop SAS/Lufthansa fordi de bare har tjek på det hurtige skifte, (vi bruger max. en time på at skifte fly) der som regel foregår i Frankfurt.​

​Bemærk: SAS/Lufthansa har en fantastisk service på flyet, og der serveres som regel en sandwich med drikkevarer samt en kop kaffe. Denne service findes slet ikke hos Ryanair, men de flyver til gengæld direkte og er som regel også billigere.

Og hvad koster en flybillet så ? I må selvfølgelig selv tjekke op på priserne, men jeg kommer lige med til et eksempel, med alle de forbehold jeg kan tage !!!

Enkeltbillet tur/retur den 03.04.2018: (Momondo)

Priser fra ca. Kr. 1.200,- op til ca. 2.500,- Direkte flytid er 2.45 med mellemlanding ca. 4.20.

VIGTIGT: Selskaberne har meget forskellige regler og priser for bagage !!!

Fra Napoli til Sorrento

Link til afgange: www.curreriviaggi.it

Der er selvsagt forskellige muligheder for transport, men vi og vores familier bruge altid den billigste, som er med et busselskab der hedder AUTOLINEE CURRERI VIAGGI. Bussen holder lige uden for ankomsthallen.

Busturen tager ca. 1.15 alt efter trafikken, og koster kun 10 €. (kontant betaling !) Sig til Chaufføren hvor i skal bo, og han vil sætte jer af så tæt på stedet, som hans rute tillader.

Når i kommer ud fra bagageudlevering i Napoli skal i gå til venstre, og passere en caffe på jeres højre hånd, til i kommer til selve ankomsthallen. Her gå i ud af skydedørene og over fodgængerfeltet: Dette er stedet hvor bussen køre til Sorrento – Bussen er nem at finde fordi der i frontruden er et stort skilt hvorpå der står: CURRERI VIAGGI Napoli/Sorrento.

Busserne er ikke altid af nyere dato, så turen kan godt blive meget “autentisk”.

Bussen kører fra Napoli til Sorrento:
Kl. 9.00 – 11.00 – 12.00 – 13.00 – 14.30 – 16.30 – 18.00 – 19.30

Tjek denne hjemmeside: www.curreriviaggi.it

Bustider fra og til Napoli lufthavn står øverst til højre på hjemmesiden !

Man kan selvfølgelig også tage en taxi som koster ca. 100-110 € (husk altid at “prutte” om prisen). Den kommer ikke hurtigere frem end bussen til 10 € !!!.

​​

Vores lokale bumletog CIRCUMVESUVIANA

Link til afgange: ORARI CIRCUMVESUVIANA NAPOLI – SORRENTO

CIRCUMVESUVIANA hedder vores lokale tog og navnet står med store bogstaver på alle togstationer. Navnet kommer af togets linieføring, som en halvbue langs med Napolibugten, deraf CIRCUM og VESUVIANA fordi toget passere vulkanen VESUVIUS som rejser sig majestætisk op med sine 1.281 meters højde.

Toget kører mellem Napoli Centrale/Garibaldi og Sorrento, som også er togets endestation. Toget afgår fra den bagerste og den underste etage af stationen i Napoli. Togturen tager ca. 1.10 og er i sig selv en hel oplevelse !!

​VIGTIGT: Hvis du vil besøge de verdensberømte udgravninger i POMPEJI eller HERCULANEUM kan du med fordel tage toget, da det stoppe meget tæt ved begge udgravninger.

Der er to togtyper på strækningen: Et “nyere” togsæt og et ældgammelt togsæt – sats på at i kommer med det ældgamle togsæt, som udmærker sig ved ingen komfort at have – det er en oplevelse: sæder af hård plastik og ingen støddæmpning – her findes der ikke Free Wifi !

OM TYVERI: Der er mange fordomme om Napoli som et specielt udsat område for tyveri…men men men, hvis du bare anlægger den samme opmærksomhed, som du gør hjemme i vores skønne fædreland, er der ingen problemer. Pas altid godt på dine ting !

Anette og jeg har aldrig oplevet nogle ubehageligheder !!! 7-9-13

En togbillet fra Sorrento koster 3.90 € (10.01.18) og kan købes på togstationen (CIRCUMVESUVIANA). Køb altid en returbillet med det samme da billetsalget ofte har lukket nå Italienerne holder “Pausa Pranzo” (siesta/middagslukket) mellem ca. 13 – 16.

Se togtider på følgende link: ORARI CIRCUMVESUVIANA NAPOLI – SORRENTO

Vores lokale busselskaber

EAV srl

​Link til busplan SITA: ORARI AUTOBUS

EAV busserne er røde og er vores “bybus”. Den køre mellem Meta di Sorrento og Massa Lubrense som ligger længere ude på Sorrento halvøen. Den følger hovedvejen her som hedder Corso Italia. Alt efter hvor du skal bo på din ferie, vil jeg anbefale dig at tjekke det lokale stoppested (Fermata) hvor også afgangstiderne står.

Du kan købe en enkeltbillet på bussen til 1.90 € eller 1.5 € i de fleste Tabacchi (tobakforretning)

SITA busserne er grå med rød skrift og er vores “rutebil”l. Den køre til mange af de større byer hernede. Men det vigtigste er, at den forbinder SORRENTO med byer som POSITANO, PRAIANO og AMALFI på vidundTerlige Amalfikysten.

Skal du besøge en af disse byer, og bor i, eller i nærheden af Sorrento, skal du tage SITA bussen fra togsstationen CIRCUMVESUVIANA i Sorrento. Foran togstation i Sorrento står SITA busserne klar til at transportere dig til Amalfikysten.

Du kan IKKE købe billet på bussen. Men der står en høflig mand ved en lille interimistisk skranke som sælger billetter. En enkeltbillet, som vare 90 min. Koster 3.80 €.

Se SITA bustider på følgende link: ORARI AUTOBUS

​​

Taxi

Link til Taxi selskab i Sorrento:

Servizio taxi – Azienda Autonoma di Soggiorno e Turismo di Sorrento …

Ligesom i Danmark er det dyrt at benytte taxa (På Italiensk siger vi taxi). De fleste chauffører vil sige 20-30 € næsten uanset hvor kort turen måtte være, Så det er fornuftigt lige at aftale pris inden du sætter dig inden i bilen !

Chaufførerne er, som det gælder de fleste Italienere hernede, meget høflige.

​​Leje af bil eller scooter

Link Freeway Sorrento: http://www.freewaysorrento.com/

Hvis du har mod på at begive dig ud i trafikken, vil jeg anbefale Freeway Sorrento.

Jeg lejede en scooter over et halvt år af dette firma, og alt klappede bare som det skulle – venlige mennesker, det de siger, er også det de gør !

Har du spørgsmål om transport må du meget gerne skrive til os… Buon Viaggio !