daen de it

Amalfikysten

​Amalfikysten, kaldes ikke uden grund, en af verdens smukkeste kyststrækninger og har fået en velfortjent plads på UNESCO´s verdenskulturarvsliste.

Amalfi havde sin storhedstid i ca 800-1200 tallet. Det var en selvstændig republik og havde en stor handelsflåde. Byen havde en meget stor samhandel med mellemøsten. Amalfi var en maritim republik og et af de absolut rigeste områder, i det vi idag kender som italien. I samtiden var der fire maritime republikker i det nuværende Italien. De tre andre var Genova, Pisa og Venedig, og de fire republikker var i konstant krig om magten på havene. Amalfi var samtidig presset af sørøvere der blev lokket til af byens enorme ressourcer på at beskytte byen.

Amalfis skæbne blev beseglet i midten af 1300 tallet. Da blev byen ramt af et jordskælv og efterfølgende tsunamier, der ødelagde det meste af byen. Byen og området mistede simpelthen sin magt, økonomien hang i laser og området blev gradvist ændret til et område uden nævneværdig økonomi. Det eneste tilbageværende var det traditionelle landbrug, fiskeri og en lille smule handel. Dengang Amalfi havde sin storhedstid, skulle indbyggertallet angiveligt have været 70.000, hvilket er utroligt at tænke sig da der i dag bor 5000. Der er mange snørklede gyder i Amalfi, og var en del af byens beskyttelse mod sørøvere.

Området var ufremkommeligt, for der fandtes kun muldyr stier, der var ikke nogen veje. Den eneste mulighed for kontakt mellem byerne var, at forcere de stejle stier og trapper eller bruge søvejen. Det har medført en så varieret historie i byerne på Amalfikysten, at stort set alle byerne har deres eget særpræg. Langs Hele kysten er der tårne og små borge, som man brugte til at kommunikere med hinanden med via ild og spejle.

Den svære tilgængelighed, har også medført at den industrielle udvikling, der er foregået i andre dele af landet, aldrig nåede ud til de små byer på Amalfikysten. Og selv om det selvfølgelig har været en udfordring for indbyggerne på den tid, så er det faktisk den manglende fremkommelighed, vi kan takke for at det her område mere eller mindre, har været uberørt af den industrielle udvikling.

Amalfi er kendt for papirproduktion, dette på grund af at Vatikanet i Rom køber deres papir her, og der findes et da også et lille papirmuseum.

Domkirken- Duomo di Sant`Andres blev grundlagt i 800 tallet. Facaden er fra 1800 tallet mens den store dør, lavet af Bronze blev stjålet fra Konstantinopel (Istanbul) i år 1000. Klokketårnet er fra år 1276. I domkirkens museum, kan man se hvad kirken tilegnede sig under byens storhedstid, og at den besad utrolige rigdomme. I krypten står statuen af byens helgen Sant` Andrea.

Amalfikysten er meget mere end bare de store kystbyer. Oppe i hele baglandet er der utrolig mange små rigtig hyggelige bjergbyer, hvor tiden i et vist omfang har stået stille.

Ravello ligger oppe i bjergene bagved Amalfi, byen har 2.500 indbygger. Ravello har været tilholdssted for blandt andet rige romere, der byggede smukke huse og lavede flotte haver. En af haverne er ved Villa Rufolo, som nu er meget brugt til bryllupper, og der er bygget en musikscene i haven mod havet. Wagner var ofte en gæst i villaen, og brugte noget at sin tid på at skrive sin musik her. Wagner var meget inspireret af byen, og Ravello er synonym med Wagner. Dette har byen efterfølgende taget på sig, og igennem sommeren afholdes der klassiske koncerter i haven.

Scala ligger på den anden side af “Drage Kløften” som adskiller Ravello og Scala. Kloster San Cataldo i Scala er et refugium, hvor danske kunstnere og videnskabsfolk kan ansøge om stipendieophold. San Cataldo er et gammelt, tidligere, Benedictiner nonnekloster som den danske italiens rejsende Carl Wiinstedt (1875-1932) fandt og faldt for. I 1909 købte han det selv om det var en ruin, herefter genopbyggede han dele af klosteret.

Scala betyder trapper, og igennem århundrede kunne man kun komme op til byen ved at gå på trapperne, så navnet passer. Scala er iøvrigt den ældste by på Amalfikysten. Den by hvor man længst tilbage i historiske kilder kan finde mindesmærker.

Positano er den mest eksklusive by på Amalfikysten, og specielt mange amerikanere og asiater har kastet deres kærlighed på Byen. Man kan komme halvvejs ned i byen med små busser, og skal så gå resten af vejen ned til Kirken og stranden. Der går busser fra Sorrento og retur fra togstationen. Fra starten af maj til slutningen af oktober, kan man sejle fra Sorrento til Positano og Amalfi. Hver by på kysten har sit eget særpræg, og bærer præg af forskellige arkitektoniske stilarter, inspireret af de forskellige kulturer som har sat sit aftryk

Læg mærke til terrasserne i landskabet som er skabt ved håndkraft og hvordan husene er bygget ind i klipperne.